Fandens fiol - Lars Lilholt Band

作曲：Lars Lilholt

Kresten var af husmandsslægt

Og havde sit hjem

På de yderste marker mod havet

At spille fiol var hans største lyst

Skønt han ikke rigtig havde

Fat i taw'et

Men nede i åen holdt Fanden til

Og Kresten havde hørt at

Han ku' spil'

Og solen fik glød

Og morgenhanen gol

Før de sidste toner lød

Fra Krestens fiol

Kresten gik til åen ned og

Spejled' sig deri

Og ønsked' sig et taw som

Ingen anden

Kastede en dyrekølle ned

I åens dyb

Og råbte højt på Fanden

Lær mig at spille

Min sjæl må du ta'

Og Fanden dukked'

Op og sagde Ja

Og solen fik glød

Og morgenhanen gol

Før de sidste toner lød

Fra Krestens fiol

Nu ku' Kresten spille

Så det fløjted' og det føg

Og snørebåndet brast

I hver en sko

Tallerknerne hoppede

Og kopperne sprang

Og ingen fod ku' blive i ro

Snart kom folk fra det

Ganske land

For at høre Kresten spillemand

Og solen fik glød

Og morgenhanen gol

Før de sidste toner lød

Fra Krestens fiol

En aften da så han den

Dejligste pige

Og lagde snart fiolen væk

Men den gav sig til at kradse

Og hvæse og skrige

Så folk blev blege af skræk

Den kunne hverken tæmmes

Af ild eller bånd

Nej den faldt først til ro

I Krestens hånd

Og solen fik glød

Og morgenhanen gol

Før de sidste toner lød

Fra Krestens fiol

Man fandt ham næste morgen

I den tomme gildesal

Den største spillemand her til lands

Neglene blødte og hjertet brast

Da han spilled' op til sidste dans

Dans man slæbte Kresten væk ved

Hans støvlehæl

Moralen er: lad vær' og sælg din sjæl

Og solen fik glød

Og morgenhanen gol

Og solen fik glød

Og morgenhanen gol

Før de sidste toner lød

Fra Krestens fiol